Teknikimik Ilinniarfik KTI besøger alle grønlandske gymnasiebyer samt Ilulissat sammen med Uddannelseskaravanen 2024

KTI Sisimiut & KTI Nuuk præsenterede KTI GUX valgmuligheder, KTI erhvervsuddannelser og Maskinmester Sisimiut for folkeskoleelever, gymnasieelever og byernes mange borgere.

Uddannelseskaravanen har som mål at give både folkeskole- og gymnasieelever interesse og lyst til at få en uddannelse efter endt skolegang. Folkeskolebeviset giver adgang til mange grønlandske erhvervsuddannelser og gymnasieeksamen giver adgang til mange gode videregående uddannelser.

Uddannelsesformidling til Grønlands unge er et yderst vigtigt område. Alt for få folkeskoleelever forlader folkeskolen med personlige fremtidsmål og ønsker om videre uddannelse. Alt for få bliver færdige med alle nødvendige fag og får folkeskolebevis efter 10. klasse. Det bliver kun hårdere for denne ungegruppe at finde den nødvendige energi og lyst til at tage folkeskolebeviset efter udslusning af folkeskolen.

Uddannelseskaravanen 2024

Landets elever synes generelt at være inde i en ”trivselskrise”. Der var f.eks. beretninger om øget frafald og fravær fra undervisere ved landets gymnasier. Denne apati fra elever opstår ikke i et vacuum. Interessant nok var der forholdsvis mange interesserede 1. års gymnasieelever (1G). Der må være en grund til skredet i elevinteresse og motivation. 

Det store spørgsmål: hvad er grunden/grundene til mange skoleelevers manglende interesse for studier og fremtid? Er samfundet med til at påvirke passivitet og manglende interessere i studier og fremtidens uddannelsesmuligheder?

Uddannelseskaravanen 2024  - Qaqortoq

Qaqortoq, Campus Kujalleq: Fremlægning for gymnasieelever, folkeskoleelever og byens borgere. Det var første karavanebesøg, hvor man kunne mærke dalende interesse fra gymnasieelevers side. KTI Værkstedsskolen Maskinmester Sisimiut havde Jan Hagberg, Nukissiorfiit Qaqortoq med til at fortælle om arbejde som maskinmester hos Nukissiorfiit. Kommune Kujalleq omfatter 3 byer og 11 bygder hvor en maskinmesterstuderende kan få sig gode færdigheder som praktikant i forbindelse med Nukissiorfiit reparationsarbejder. 

Uddannelseskaravanen 2024 - Nuuk

Første stop i Nuuk var Den Store Messehal, Inussivik. Her foregik Uddannelseskaravanen for byens folkeskoleelever og borgere. Tidsmæssigt var arrangementet tilrettelagt næsten samtidig med at folkeskoler gav elever fri (kl. 14:00). Hvilket betød, at mange folkeskoleelever valgte ikke at møde op. Fremlægning for folkeskoleelever bør ske inden for deres undervisningstid og sammen med deres klasselærere.

Grønlands og Nuuk’s mange virksomheder mangler uddannet arbejdskraft. KTI Værkstedsskolen Maskinmester Sisimiut havde en nylig uddannet og energisk grønlandsk maskinmester med i hallen.

Andet stop i Nuuk var GUX Nuuk. Det var godt forberedt og der var mange flere interesserede elever end i 2023. KTI Værkstedsskolen Maskinmester Sisimiut havde 1 maskinmesterpraktikant med og 1 en nylig uddannet grønlandsk maskinmester. De fik begge megen megen opmærksomhed fra GUX Nuuk elever. Igen mest fra 1. G. 

Uddannelseskaravanen 2024 - Sisimiut

Sisimiut Timersortarfiat (Idrætshallen) var mødestedet og der var godt fremmøde fra Sisimiut’s folkeskoler. Elever var meget spørgevillige. KTI Værkstedsskolen Maskinmester Sisimiut havde grønlandske 1. semester & en 5. semester maskinmesterstuderende med.  Der var livlig kommunikation ved maskinmesterbordet.

KTI GUX havde særskilt fremvisning for GUX elever med deltagende virksomheder og institutioner som fremlagde mulige arbejdspladser og uddannelser inde på skolens klasseværelser.

Uddannelseskaravanen 2024 – Aasiaat

Aasiaat Idrætshal Timersortarfiat udstillede karavanens deltagere for byens folkeskoleelever hvor fremmødet var godt. Det ville have været dejligt med flere spørgsmål fra folkeskoleelever. Der var godt fremmøde fra Aasiaat GUX, og pæn interesse for maskinmesteruddannelsen, men igen overvejende fra 1. G elever.

KTI havde en forhenværende grønlandsk 5. semester Sisimiut maskinmester fra Aasiaat med. Abel var rigtig god til at ramme både folkeskoleelev- og gymnasieelev niveau med sin info om maskinmesteruddannelsen. Byens borgere kom ”en masse” – der er altid stort og engageret fremmøde af byens borgere i Aasiaat. 

Uddannelseskaravanen 2024 – Ilulissat

Ilulissat Idrætshal Timersortarfiat havde stort fremmøde af byens folkeskoleelever. Idrætshallen er stor, så god plads til alle udstillere. Flere spørgsmål fra nysgerrige folkeskoleelever kunne ønskes. men 2024 var et godt år i Ilulissat I 2023 var byen mørkelagt ved strømnedbrud under Uddannelseskaravanen. Der kom mange Ilulissat borgere på trods af, at uddannelseskaravanen fandt sted midt i arbejdstiden.

Qujanarujussuaq for fremlægning af uddannelse til:

Jan Hagberg, Nukissiorfiit Qaqortoq, Julius V. Olsen, Maskinmester, Nuuk, Theodor Heldt, Maskinmesterstuderende, Maskinmesterstuderende M1 & M5 Sisimiut, Abel Søholm Frederiksen, Maskinmester M5, Ilannguaq PN Kristensen, Maskinmester M5