KTI GUX-Sisimiut 2017 Dimission
KTI Gymnasiets elever årgang 2017 modtager afgangsbeviser.
KTI GUX-Sisimiut Dimission og Uddeling af Priser
Under årets dimission for GUX Sisimiut var det desværre ikke muligt for Nuna Fonden at være tilstede på grund af vejrforholdene i Sisimiut. På Nuna Fondens vegne uddelte Forstander for KTI Jokum Møller priserne ved Dimissionsfesten den 27. juni.
Atsaara Elisebaaraq Mathæussen modtog pris for sit fine fremmøde på skolen og aflevering af sine skriftlige arbejder. Atsaara har i samtlige 3 år på GUX Sisimiut haft 0% personligt fravær samt 0% i skriftligt fravær.
For at passe sin skolegang på gymnasiet med så flot et resultat, og aflevering af alle skriftlige opgaver, modtog Atsaara 10.000 kr. af Nuna Fonden.
Tre andre gymnasielever, Nukannguaq Lennert, Mette Bourup og Aviaaja Dalager modtog også priser fra Nuna Fonden for deres meget lave fraværs-procenter og skriftlige afleveringer.
Jonathan Åsblom satte med sit 11,9 i gennemsnit rekord for karakter ved GUX Sisimiut. Jonathan har indtil videre det højeste gennemsnit fra samtlige gymnasier i Grønland. Jonathan fik af Jokum Møller overrakt 10.000 kr. fra Nuna Fonden for sin fremragende præstation.
Jokum Møller overrakte for 2. og 3. højeste karakter gennemsnit Nuna Fonden priser til Angunnguaq Lyberth (10,6) og Evy Karina Zeeb (10,1).
Tillykke til alle KTI GUX-Sisimiut elever med overstået skolegang og medfølgende studenterhuer!