Teknikimik Ilinniarfik KTI og Nannup Nukinga Nukivut kommer 1 Skridt Videre

KTI har denne uge haft besøg af Nannup Nukinga Nukivut’s udviklingsgruppe: Fransk/Italienske marionetdukke-kunstnere: Corinne Roger & Sebastian Lebigre, Det Grønlandske Hus, Århus,Jørn Holbech, VIA Århus: Ole Bjørn, Klaus Rubin & Birgitte Woge Nielsen, PS/SPS Ilulissat Marianne Nissen, Natzya Christiansen & Inger Dreyer, KTI: Finn Ommestrup Møller & John Plambek

Deltagerne arbejdede på udviklingsforløbet af projektet. Endemålet er at skabe en kæmpestor isbjørn af pap-mache. En isbjørn der kan bevæge sig, og give lyde fra sig.

Formålet med Nannup Nukinga Nukivut er gennem kunstnerisk udfoldelse og fælles samvær at opdage ukendte personlige styrker. 

En meget vigtig del af projektekt:

At få kontakt med lokale interessegrupper, skoler, institutioner og almene borgere. Den 18. april afholdt KTI derfor ”Nannup Nukinga Nukivut Borgemøde” fra 19:30 – 21:00, med godt fremmøde i KTI’s auditorium.

Her præsenteredes ideen bag projektet, og baggrund på marionetdukke-kunstnerne, Corinne Roger og Sebastian Lebigre (mor og søn team). De  bliver de skabende kræfter bag den ca. 5 meter høje pap-mache isbjørn. 

Koreografien af den kæmpestore isbjørns bevægelige lemmer fremtrylles med sindrige snorværk af Sebastian Lebigre.

Nannup Nukinga Nukivut præsenteredes af Klaus Rubin, Lektor i drama og teater (VIA University, Danmark), og underviser hos Perorsaanermik Ilinniarfik · Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat ("Udsatte børn og unge – socialpædagogisk arbejde i Grønland”) uddannelsen.   

Klaus viste kortfilmen "Vartegn" - et lignende kunst-projekt lavet i Århus for socialt udsatte lavet sammen med Corinne Roger. VIA Studerende deltog i arbejdet med at skabe de kreative papmache-figurer for "Vartegn" sammen med psykisk syge og udviklingshæmmende.

Eleverne fik mulighed for udvikling som kulturelle iværksættere. En mulighed KTI’s studerende også får - samt studerende i andre deltagende grønlandske byer.

Næste skridt i projektet

Fælles udveksling af noter og tiltag.

Der er lavet en Facebook-side for Nannup Nukinga Nukivut  - en grønlandsk side er på vej. 

https://www.facebook.com/larsole.zeeb.98    

KTI Borgermødet resulterede i gode forslag til projektet fra fremmødte gæster. 

I august-september kommer Corinne Roger og Sebastian til Sismiut i 5 uger for at arbejde på på Nannup Nukinga Nukivut. 

Lidt om projektets fransk/italienske marionetdukke-kunstnere 

Gruppens 2 besøgende kunstnere, Corinne Roger og Sebastian Lebigre, kommer fra en kunstnerfamilie, der i mange år har lavet marionetter og venetianske masker til det berømte Italienske karneval i Viareggio, Italien.

Corinne’s mand og kendte kunstnerpartner Gilbert Lebigre døde uventet i 2016. Gilbert var født i Firenze af en fransk far og en italiensk mor. Familien flyttede til Paris hvor Gilbert mødte Corinne fra Toulouse i 1980’erne. Gilbert tog til karneval i Viareggio, og blev bidt af stemningen og de kunstneriske muligheder som fandtes for ham i byen. Gilbert var en meget dygtig pap-mache kunstner.

Gilbert og Corinne rejste sammen til Viaregggio hvor familien har været del af det årlige karneval i byen i mange år. Deres bidrag har været et utal af smukke og spændende marionetdukker og masker. Utrolige kunstværker, som har vundet store priser under karnevallerne.

Billedet viser Viareggio Karneval skulpturer og marionetdukker skabt af Corinne Roger og Gilbert Lebigre

Corinne Roger & Gilbert Lebigre Marionetdukker