KTI Overrækker Arktisk Bygningsarbejder Forskalling Fagbrev 31.2.2023
KTI tildeler de første fagbreve for 2-årig erhvervsuddannelse
Teknikimik Ilinniarfik KTI - 2-årig erhvervsuddannelse med fagbrev: Arktisk Bygningsarbejder - Forskalling
KTI’s første Arktiske Bygningsarbejdere med speciale i forskalling har bestået deres fagprøver i dag fredag den 31/3-2023.
KTI ønsker STORT TILLYKKE til: Kunuunnguaq Olsvig – BJ Entreprise, Malik Jensen - EMJ Atcon, Rene Cortzen Reimer – MT Højgaard
De endelige fagprøver fandt sted efter KTI Bygge- Anlæg i samarbejde med AMU Nordjylland målrettet har arbejdet med at udvikle uddannelser der efterspørges i erhvervslivet. Den nye uddannelse er også med til at få flere unge i til at studere.
Der er typisk både læreplads og efterfølgende fast job at få, når man starter på uddannelsen til Arktisk Bygningsarbejder. Bygge- og anlægsbranchen mangler i høj grad de kvaliteter, som de nye håndværkere kan tilbyde. Især når man ser på, at der uddannes relativt få Arktiske Bygningsarbejdere på landsplan.
Det er både godt og positivt for erhvervslivet, og ikke mindst de unge mennesker, at nye korte erhvervsuddannelser giver flere unge mod på at starte et studium. Er man mødestabil og villig til at lære, er der typisk både læreplads og efterfølgende fast job at få, siger Finn Ommestrup; Souschef på Teknikimik Ilinniarfik KTI.
Den ukendte byggeuddannelse
KTI Bygge- Anlæg erhvervsuddannelser har ret godt fat i de unge, men de korte uddannelser er gået lidt under radaren. Det er faktisk ved at være 4 år siden at uddannelserne blev lanceret, men de mangler at blive kendt af mange unge. Det er i stor kontrast til f.eks. tømrerens og malerens arbejde, som de fleste har godt styr på, siger Finn Ommestrup og fortsætter:
Ved at løfte fortællingen om den Arktisk Bygningsarbejder, og høre om godt og solidt håndværk, og faggrupperne de står for, så tror vi, at flere får øjnene op for, at der venter af gode og interessante jobmuligheder i fremtiden. De korte byggeriuddannelsers arbejdsområder har i stigende grad brug for arbejdskraft inden for specialerne.
Satsen på at få fat i ungmålgruppen og ufaglærte
KTI forventer en stigende interesse for uddannelserne. KTI Bygge- Anlæg har store forhåbninger om, at flere ufaglærte og ungemålgruppen ønsker at tage en erhvervsuddannelse, gerne inden for de korte uddannelser.
Det er en god investering for både virksomheden og den enkelte medarbejder, at der kommer papir på arbejdskvalifikationerne. For den enkelte betyder det, at det bliver lettere at finde et nyt job, når det er nødvendigt, mens samfundet og virksomheden får gavn af en borger med ny viden og en ny tilgang til arbejdet de udfører, afslutter Finn Ommestrup.
Det er planen, at KTI også i den kommende tid vil fortsætte indsatsen med at få flere til at tage en erhvervsuddannelse.