International uddannelsesaktivitet hos Tech College Greenland, KTI Råstofskolen
ARCYF - uddannelsesprojekt for unge kommende ledere i det arktiske område
ARCYF - International arktisk uddannelsesaktivitet hos KTI Råstofskolen
Tech College Greenland, KTI Råstofskolen, deltager i et arktisk uddannelsesprojekt med udvalgte unge fra Alaska, Canada og Grønland.
The Arctic Resilient Communities Youth Fellowship (ARCYF)
ARCYF er finansieret af den Canadiske regering. Det er et uddannelsesprojekt for unge kommende ledere i det arktiske område www.arcyf.org. Der er udvalgt 7 unge fra Alaska, 7 unge fra Canada og 7 unge fra Grønland som deltagere i uddannelsesprogrammet.
ARCYF delegationen inkluderer organisationer såsom U.S. Fish & Wildlife Service, Institute of the North og North Star Group (NSG).
ARCYF besøger Sisimiut, Grønland
Efter afholdelse af en konference i Anchorage, Alaska, ankom deltagere til Sisimiut, Grønland, den 16. - 19. august 2023. Her stod KTI Råstofskolen for møder og arrangement. I alt 25 ARCYF gæster blev efter ankomst indkvarteret på KTI kollegiet, Sisimiut.
KTI Råstofskolen fremlagde præsentationer om skolens uddannelsesaktiviteter, og Qeqqata Kommunia, Arctic Circle Business, og Arctic DTU Sisimiut gav alle oplæg.
KTI Råstofskolen takker specielt Hundeslædeforeningen Qimusseq Sisimiut for deres foredrag om den grønlandske hundeslædekultur samt Sisimiut Museum for fremvisning af museets artefakter udenfor normal besøgstid.
Qeqqata Kommunia imponerer besøgende ARCYF gæster
Alle besøgende ARCYF gæster var imponerede over Sisimiut. Nævnt blev især, hvor veltilrettelagt og koordineret rammen er for de mange udviklingstiltag i Qeqqata Kommunia. Sisimiut er en sand perle både uddannelsesmæssigt, virksomhedsmæssigt, naturmæssigt og kulturmæssigt i det arktiske område.
Efter et veloverstået program i Sisimiut fløj mødets deltagere videre til Nuuk, hvor ARCYF programmet kører videre.
Det var en sand fornøjelse at møde ARCYF’s fantastiske unge fra Alaska, Canada og Grønland. Alle arktiske deltagere er i gang med en højere uddannelse, og har gode fremtidsmuligheder for at opnå en lederstillng i det arktiske område.
KTI Råstofskolen