Teknikimik Ilinniarfik KTI afholder KTI Summer Games 2019
KTI studerende giver sporten en skalle ved deltagelse i 9 forskellige discipliner
Teknikimik Ilinniarfik KTI studerende giver sporten en skalle under KTI Summer Games 2019
KTI's årlige Summer Games, nummer 2 i rækken, blev skudt i gang og løb af stablen. I alt 9 forskellige sports-discipliner gjorde fredag den 13. september til en rigtig god dag for KTI. Dagens sportsgrene strakte vidt: Vild med dans, Team spirit, Høvdingbold, Biathlon spin, Katapult, Speedstacking, Lego construction, Minestryger og Edderkoppespind.
KTI’s studerende fra KTI GUX, KTI Bygge- Anlæg og KTI Råstofskolen viste i dag deres styrker og snilde under sportsdagens mange prøvelser. Trods kølig luft og lettere gråt vejr, alle med smil, energi og åbenlys glæde.
Æren for diverse sejre går til godt kammeratskab og fælles anstrengelser.
KTI glæder sig til at følge de nye studerendes udvikling, og er stolt over hvor meget nuværende elever er modnet. Sport og undervisning er med til at skabe fremtidens gode ledere og produktive medlemmer af vores samfund.
Dagens vinderhold for KTI Summer Games 2019
Alle KTI elever var selvfølgelig vindere. Officielt blev der valgt vindere inden for dagens 9 discipliner.
Pilluaritsi/Tillykke til:
1. plads til KTI GUX 2X
2. plads til KTI EUD Hold 3 (tømrere kan både danse og lave gulvet)
3. plads til KTI GUX 2B
Sport styrker Teknikimik Ilinniarfik KTI studerende med livsfærdigheder
Sport udvikler de studerendes livsevner og deres personlighed. Samtidig får de en bedre forståelse af sig selv. Sport udvikler sociale færdigheder, og viser hvordan man omgås andre mennesker. Elever lærer at være sammen med andre på egen alder og med ældre idrætstrænere. Sport giver elever indsigt i, hvordan man foretager vigtige beslutninger for det bedste fælles resultat.
Sport er med til at gøre elever mentalt stærke. At vinde og tabe er en del af sporten, så man lærer at opbygge en god sportsånd. Man lærer at håndtere succes og fiasko på lige vis. Hvilket er en af de bedste lektier her i livet.
Hvorfor udøvelse af sport er vigtig for KTI studerende?
Sport lærer elever om punktlighed, tålmodighed, disciplin, koncentration og teamwork. Sport udvikler ledelsesevner, og elever lærer styring af tid. Sport giver entusiasme og en følelse af selvværd.
Sportens rolle i alles liv
At få en uddannelse er nødvendig for et godt arbejde og en god fremtid. Et godt liv fås ved at holde sig i form gennem sport og andre fysiske aktiviteter.
Udøvelse af sport bidrager med en bedre ”fitness” både fysisk og mentalt. At være aktiv i sport beskytter mod adskillige sygdomme såsom hjerteproblemer, diabetes og gigt. Sport modarbejder overvægt. Nutidens travle mennesker har ekstra brug for et ”sundt sind i en sund krop”.
KTI Summer Games 2019 vindere: 1. plads til KTI GUX 2X, 2. plads til KTI EUD Hold 3 (tømrere kan både danse og lave gulvet) og 3. plads til KTI GUX 2B
Fotografi Frederik Thomsen
Fotografi - Høvdingebold - Tove Madsen