Råstofskolen uddanner sin første minesvend og maskinentreprenører
17. juni 2016: Råstofskolens første Svendeprøver
Råstofskolen uddelte den 17. juni 2016 Grønlands første Svendebreve til faglærte maskinentreprenører og minesvende. Alle elever udførte deres svendeprøver tilfredsstillende, og bestod med ros og anerkendelse!
Råstofskolen underviser et Grønland i bevægelse: der bygges, udvides, forskes og udvindes i undergrunden. I alt 1071 kursister har gennemgået kompetencefremmende kurser på skolen.
Råstofskolens 4 års uddannelse som maskinentreprenør eller minesvend omfatter 2 års skolegang og 2 år som lærling hos en virksomhed eller i en mine. Skolen har et tæt samarbejde med North American Nickel, Hudson Resources og True North Gems (Rubinminen) .
Råstofskolen første elever der bestod deres Svendeprøver: Pauline Enoksen (Qaqortoq Entreprenørforretning), Elia Heilmann (Greenland Contractors, Thule Air Base), Kunuk Edvardt Jensen (BJ Enterprise, Sisimiut) og Aputsiaq Lennert (Larsen & Co.A/S, Nuuk).
Dette års bedste Svendeprøve blev udført af Kunuk Edvardt Jensen, der fik Svendbrev med Bronzemedalje!
Fordelingen af Svende var følgende: 1 minesvend (Pauline Enoksen) og 3 maskinentreprenører (Elia Heilmann, Kunuk Edvardt Jensen og Aputsiaq Lennert).
Svendeprøve Udtalelser:
Qaqortoq Entreprenørforretning: Et større anlægsprojekt har gjort det muligt at oplære Pauline. Ledelsen i QEF ønsker tillykke til Pauline samt en stor tak til hendes kollegaer og Råstofskolen.
BJ Enterprise: Lærlinge er Grønlands fremtid. Vi ser det som virksomhedens pligt og ansvar at hjælpe landet med at uddanne arbejdskraften, vi ønsker alle Kunuk tillykke med Svendebrevet. Larsen & Co. A/S: Aputsiaq er den første lærling vi uddanner, og vi ønsker ham tillykke med Svendebrevet. Vi ser frem til lærling nr. 2, der starter hos os i juli måned! Greenland Contractors/Thule Air Base: Elia har været en utrolig ihærdig og flittig lærling som Greenland Contractors både ønsker et stort tillykke, og har fastansat!
Råstofskolen ønsker Pauline, Elia, Kunuk og Aputsiaq tillykke med Svendebrevene, og et ekstra tillykke til Kunuk for Bronzemedaljen. Vi er meget stolte af jer alle, og glæder os til at se jeres bidrag og personlige aftryk i Grønlands virksomheder!