KTI Kollegier

KTI's kollegier er placeret centralt i Sisimiut, der findes både ældre og nyere kollegiebygninger. 

I 2021 begynder KTI første fase af ialt 208 nye kollegiepladser som  alle forventes at stå færdige i 2024. Under første fase bygges 3 nye kollegiebygninger med 72 sengepladser, alle fordelt som kollegieværelser.

En KTI kollegiebygning indeholder fælles opholdsstue med tv og fælles køkken. Elever har adgang til kollegie-vaskerum med vaskemaskiner og tørretumblere. Her bruger eleverne betalingskort. Familier i kollegieboliger har som regel egen vaskemaskine.  

KTI Ingeniør-kollegie, Apisseq 

ARCTIC DTU studerende (Arktisk Ingeniør) indkvarteres på det runde ingeniørkollegium Apisseq, som blev taget i brug i 2011. Kollegiet indeholder 33 værelser og 4 lejligheder. Fællesfaciliteter omfatter opholdsstue med TV, køkken og vaskerum.

KTI Kollegieværelser

Alle kollegieværelser er på ca. 14 m2 med fælles badeværelse og tekøkken. Der medfølger seng, skrivebord, kontorstol, lille sofabord, skab samt reolsystem. Du medbringer selv dyne, hovedpude, sengetøj og håndklæder. Du kan også leje sengesæt og håndklæder KTI Kollegiet eller købe hos Pisiffik JYSK.

KTI Kollegieværelse månedlig lejeudgift 

Den månedlige lejeudgift for et kollegieværelse (1 person) er kr. 850 for alle over 18 år. I prisen indgår el og varme.

KTI Kollegiekantine    

Kollegiebeboere laver mad i fælles køkkenområder. Man kan også købe mad i KTI kollegiekantine eller hos KTI elevkantine, hvor der spises morgenmad og købes frokost: smørrebrød, salatbar, varme retter, frugt og dessert.

KTI Internet

Man kan få internet på sit kollegieværelse med Tusass, priserne er høje i sammenligning med Danmark. Det er muligt at købe forskellige ”internet-pakker” med varierende antal GB og prisstørrelse.  
Se https://www.tusass.gl/da/mobil/privat/ for information.