De teknisk-naturvidenskabelige studieretninger
På de tekniske-naturvidenskabelige studieretninger kombineres naturvidenskabelig og teknisk viden i spændende projekter, med vægt på praktisk arbejde i laboratorier, værksteder og/eller i naturen.
Byggeri og energi: Uddannelsesnummer 110090
Natur og miljø: Uddannelsesnummer 110092
Her er fokus hvordan Grønland bedst muligt kan bruge og beskytte sine ressourcer og hvilke behov der er når Grønland fortsat udvikler sig – fx hvor- dan vi sikrer langsigtede miljøløsninger, eller hvilke særlige elementer der skal tages hensyn til, når der bygges og anlægges nyt i Arktis.
I 2.g. starter teknikfag, hvor du skal vælge mellem:
Byggeri & Energi – om bygningskon- struktion, produktionsprocesser og de behov der er særlige for Grønland
Natur & Miljø - om natur, miljø, og menneskelig aktivitet i et samfunds- mæssigt perspektiv
Studieretningerne beskæftiger sig meget med matematik og naturvidenskabelige fag som kemi og fysik, men der er også mulighed for at tilføje kreative eller sproglige/samfundsfaglige elementer via de mulige valgfagspakker. Studieretningen vil åbne døre til en lang række videregående uddannelser i Grønland, Danmark og den øvrige verden – herunder mange af de uddannelser, der er en forudsætning for at bestride de gode jobs i Grønland inden for f.eks. fiskeindustrien samt maskin- og byggebranchen. Du kan også blive geolog, ingeniør, laborant eller meget andet.